Forsyningsledninger
10 kV kabler, et speciale.
K.F. Entreprise har som en af de få entreprenører på markedet stor erfaring.
I 2015 indgik vi kontrakt med SEAS-NVE og senere Cerius om nedgravning af 10 kV kabler til vindmøller og solcelleparker samt opgraderinger af eksisterende 10 kV i Køge by og Herfølge, blandt andet 10 kV forbindelse til Køge Sygehus i 2016.
Projektet blev udført i bymæssig bebyggelse langs veje og gader. Der er helt specielle forhold, der gør sig gældende ved 10 kV-gravning. Nedgravningsdybden er til forskel fra andre el- og telekabler, samt respektafstand til andre ledninger. Som udgangspunkt er kablerne nedgravet i fortove af sten, fliser eller asfalt, men også på cykelstier og i vejarealer.
Flere steder er tracéen udført som styret underboring for at imødegå vejmyndighedernes ønske om, at belægninger og særlige brolægningstyper skulle være urørt.
Da K.F. Entreprise har udviklet metoder til at kunne nedgrave kabler i et meget højt tempo uden at kompromittere kvaliteten, er vi det naturlige valg til den type opgaver.
- Nedgravet 84 km 10 kV kabel
- Entreprisesum: 3.000.000 kr.
- Afleveret: 2. august 2017
- SEAS-NVE/Cerius Teamleder