Fiber er ikke blot vores speciale, men vores passion.
K.F. Entreprise Teknik er en ny opstartet afdeling under K.F. Entreprise. Vores hovedformål er at kunne servicere alle vores kunder, med tekniske løsninger af deres fiberarbejde. Allerede nu er K.F. Entreprise en af de førende virksomheder, indenfor nedgravning af fibernet.
Selv om vi er en nystartet afdeling, har vi allerede mere end 28 års erfaring samlet set, indenfor etablering af alle typer fibernet.
Med den fart der er på udviklingen og udrulningen af fibernet, er det vigtigt stadig at være i stand til at levere en høj kvalitet, selv under pressede forhold. Det er derfor af største vigtighed at vælge en teknisk leverandør, der kan leve op til de standarder, der er forventeligt af en fiberinstallation der skal fungere de næste mange år.
Vores kompetencer strækker sig bredt indenfor fiberverdenen. Vi kan bygge et fibernet op fra bunden, splidse muffer, hovedfordeler, underfordeler, teknikhuse, datacentre. Ydermere kan vi montere aktivt udstyr, passivt udstyr, teste og inspicerer alle former for installationer.
Når det kommer til udførelse af fiber installationer, er test og inspicering af renligheden noget af det vigtigste, ikke blot for at kunne dokumentere et ordentligt stykke arbejde, men for at kunne stille en garanti, for at installationen er fremtidssikret og kan håndtere den mængde trafik som kunden ønsker.
Vi tilbyder derfor OTDR test, Dæmpningsmåling, Fiber inspektion af alle typer konnektorer. Dertil kan vi fejlfinde på alle typer installationer efter kunden behov, og fremsende alt nødvendigt dokumentation af test og inspicering.
Som tillæg til alt dette, tilbyder vi også projektering af alle typer fiberprojekter, lige fra materialevalg, nedgravning, power budgetter, splidse planer og alt hvad dertil hører.